HVEM ER JEG?


Jeg hedder Dorthe, og er 49 år. Jeg bor sammen med min mand Holger og vores to børn Anne og Rasmus på Kærvej 26 i Sønderborg. Vi er en glad og positiv familie, hvor dagplejebørnene er en naturlig del af vores familieliv, og derfor vil I også komme til, at møde min familie i dagligdagen.

Jeg er oprindeligt kontoruddannet, men mit hjerte ligger hos børnene. Mit arbejde er blevet en livstil, og har derfor de seneste 18 år arbejdet som kommunal dagplejer. Lysten til at stå på egne ben fik mig til at starte op privat d. 1 maj 2018. 

Jeg er uddannet motorik- og musikdagplejer, som jeg inddrager i hverdagen. Derudover er jeg er certificeret Grønne Spirer naturdagplejer og inddrager naturen i forskellige aktiviteter med børnene. Det kan bla. være i nærområdet f.eks. til mølledammen for, at fodre ænder, men også på cykelture ude i det grønne bla. til skov og strand.


Kærligst,

Dorthe 

MIT HJEM

Vi bor i eget hus på en blind vej tæt på byen og grønne områder.

Vores hjem er indrettet med egen etage forbeholdt dagplejebørnene med egen indgang. 

Der er indrettet et legerum, entre´, soverum/tumlerum, køkken og et badeværelse.

Børnene har mulighed for at sove inde- og udenfor. 

Hjemmet er røgfrit og uden husdyr. 




HAVEN

Haven er lukket og indhegnet med legeredskaber bla. sandkasse, rutsjebane, gynge, legehus og køretøjer til børnene. Der er plads til at børnene kan få sig rørt og styrket motorikken med bakket terræn. 


MIN CYKEL 

Jeg er rigtig glad for min ladcykel og turene går ofte til skov, strand, frugtplantage, legepladser, Multikulturhus og på besøg hos andre kollegaer.

Cyklen er sikkerhedsgodkendt til 5 børn, hvor der er seler og cykelhjelme til alle.