HVEM ER JEG? 

Jeg hedder Dorthe, og jeg bor sammen med min mand Holger og vores søn Rasmus på Kærvej 26 i Sønderborg. Derudover har vi en datter Anne, som bor og studerer i Aarhus. Som familie har vi en glad og positiv tilgang til verden, hvor dagplejebørnene er en naturlig del af vores familieliv. Derfor vil i også komme til, at møde min familie i dagligdagen. 

Jeg er oprindeligt kontoruddannet, men mit hjerte ligger hos børnene. Derfor har jeg siden år 2000 arbejdet som dagplejer, først for det kommunale og senere som privat dagplejer. Jeg fik lyst til starte op som privat dagplejer d. 1. maj 2018. Gennem min tid som dagplejer, har jeg efteruddannet mig som motorik- og musikdagplejer. De værktøjer og redskaber som mine efteruddannelser har givet mig, inddrager jeg som en naturlig del af hverdagen. Naturen og dens mangfoldighed skaber grobund for en masse aktiviteter sammen med børnene. Dette kan bl.a. være kreaktive aktiviteter med materialer fra naturen, men også ture både i nærområdet fx til mølledammen for, at fodre ænder, men også på cykelture ude i det grønne bl.a. til skov og strand.


Kærligst,

Dorthe 

"Mit arbejde er blevet en livsstil"  

© Dorthe's private pasningsordning
Powered by Webnode
Create your website for free!